Startsiden

Nyheder

Nyhedsbrevet

Bestyrelsesadresser

Links










Nyheder

Gå ind i atomdialogen uden betingelser
Interview med Hans Blix ved Nathan Gardels, Global Viewpoint.

Hvad er din holdning til den aftale, Nordkorea har indgået med USA, Rusland, Japan, Kina og Sydkorea om gradvis atomar afrustning af landet?

- Den er naturlig vis ønskværdig og velkommen. Den viser, at alternativet: Krig og regimeskifte, simpelthen ikke var realistisk i Nordkoreas tilfælde. Landet har tungt skyts rettet mod Sydkoreas hovedstad, Seoul. Det er tydeligt, at USA i en rum tid har forsøgt ikke at få det hele til at eksplodere. Den gradvise tilgang i forhandlinger er fornuftig. Man justerer skridt for skridt, hvem der skal have hvad. Der vil opstå mindre hindringer undervejs, efterhånden som de kommende forhandlinger gennemgår de planlagte skridt. Det bliver ikke nemt. Nordkoreanerne er trængt op i et hjørne og vil forsøge at få mest muligt ud af de atomprøvesprængninger, de allerede har gennemført. Men aftalen har stor betydning som et første skridt på vejen.

Du har været atomvåbeninspektør mange steder rundt om i verden – også i Nordkorea. Hvilke hindringer findes forude for, at afrustningen faktisk bliver ført ud i livet?

- Nordkorea skal i første omgang informere om placeringen af alle deres atomkraftværker – og listen skal være ”komplet og korrekt”, det tilsiger det internationale atomenergiagenturs regler. Spørgsmålet er, om deres deklarationer vil være korrekte denne gang? Om der er andre steder end Youngbyon, der vil blive åbnet for inspektion? Jeg ved, at der er et andet atomkraftværk med en reaktor på 200 megawatt under konstruktion. Jeg har selv været der. Er der, som USA hævder, steder, hvor uran bliver beriget – eller er der ikke? Og hvad med uranminer? Jeg har besøgt en. Hvor mange andre er der i landet? Nordkorea er et stort land med masser af tunneller gravet ind i bakkerne. Hvad er der inde i de tunneler? Kan vi forlade os på den information, vi har fra satellitgotos alene?

Hvor stor bevægelsesfrihed vil atomenergiagenturets våbeninspektører få? Alle ved, hvor stort et problem det var i Irak. I Iran, som også er i det internationale søgelys, er der udlændinge over det hele. Landet er internationaliseret. Nordkorea derimod et lukket land. Det vil gøre arbejdet sværere for udenlandske våbeninspektører. Vi må være mere på vagt i forhold til Nordkorea end Iran, når det kommer til inspektioner.




Hvordan kan det være, at det kunne lade sig gøre at få en aftale i stand med de svære nordkoreanere – men ikke med de internationaliserede iranere?

- Først og fremmest har sikkerhedsgarantier slet ikke været på tale i forhandlingerne mellem Iran og Vesten. Måske iranerne er for stolte til at bede om dem. USA har i alt fald ikke tilbudt garantierne. For det andet har der ikke været tale om en normalisering af de diplomatiske relationer ved afslutningen af processen. Det skyldes, at USA ikke har haft diplomatiske relationer med Iran siden gidseldramaet i Teheran i 1979.

- En anden vigtig forskel er helt central: Europæerne og amerikanerne har insisteret på, at Iran skal opgive berigelsen af uran før de vil mødes med landet ved forhandlingsbordet. Vesten har altså stillet betingelser forud for forhandlingerne. Anderledes med Nordkorea: Der blev den ene forhandlingsrunde efter den anden afholdt, mens landet fortsatte med at producere plutonium. Iran har kun beriget uran i meget lille målestok. Og de er temmelig langt fra at have bomben – det kan tage dem år. Nordkorea til gengæld har allerede prøvesprængt en atombombe – og forhandlingerne fortsatte alligevel. Vesten har malet sig selv op i et hjørne i forhold til Iran. USA og Europa bør sætte sig til forhandlingsbordet med Iran uden at stille betingelser på forhånd. Hvorfor skulle en aftale som den, man har indgået med Nordkorea, ikke være mulig med Iran?

Aftalen med Nordkorea er altså en model for, hvordan det kan blive med Iran?

- Bestemt. For at komme videre med Iran, bør Vesten opgive sine betingelser for at forhandle – og overveje at give sikkerhedsgarantier. Og hvis Iran viser sig at lave problemer i Irak, kan det også tages op i forhandlingerne. Det er et helt legitimt emne for debat.


© 2007 Global Viewpoint

Oversat af Sara Høyrup. Trykt i Kristeligt Dagblad 17.02.07.

Hans Blix var chef for FN’s Internationale Atomenergiagentur IAEA, fra 1981 til 1997, og FN´s førende våbeninspektør i Irak 2000-2003.