Startsiden

Nyheder

Nyhedsbrevet

Bestyrelsesadresser

Links










Nyheder

Formandsberetning 2005-06
Atomvåben.

Det forgangne år siden sidste årsmøde har været præget af stadig proliferation, altså spredning af atomvåben. Iran er under stærk mistanke for at være godt i gang med at udvikle atombomber, mens Nordkorea har erklæret, at de også besidder dem. Senest har vi erfaret, at Pakistan planlægger at udvide sin kapacitet til fremstilling af beriget uran.

Som bekendt forsøger USA, EU og FN via IAEA (Det internat. Atomenergi Agentur) at overbevise det iranske styre om, at det skal opgive sit uranberiggelsesprogram og tillade inspektioner fra IAEA. Til gengæld loves landet hjælp til at udvikle dets atomenergisektor. Iran står foreløbigt særdeles stejlt på sin ret til at bestemme over sine egne reaktorer, og der er ikke udsigt til en diplomatisk løsning på konflikten. Senest har Sikkerhedsrådet 31. juli vedtaget en resolution, i hvilken Iran pålægges at samarbejde med IAEA.

Med Nordkorea forsøger omverdenen også at opnå en forhandlingsløsning, men også her er udsigterne for en sådan overenskomst dårlige. Nordkorea forværrede endvidere situationen betydeligt ved at affyre en række raketter ud over det japanske hav 5. juli 06.

Ifølge den nugældende amerikansk atomdoktrin, Nuclear Posture Review, fra 2002, fornyet i 2006, forbeholder USA sig ret til at foretage forebyggende angreb mod såkaldt slyngelstater, der truer verdensfreden. Krigen mod Irak og Saddam Hussein er et eklatant eksempel på et sådant forebyggende angreb (”preemptive strike” på am.). Vil vi kunne forvente, at USA sammen med en koalition af andre stater, foretager et forebyggende angreb mod f.eks. Iran, hvis forhandlingerne ender uden resultat? Jeg tror det ikke. Dels har Iran lært af historien med ødelæggelsen af Iraks Osiri reaktor tilbage i 1981, ved at nedgrave sine produktionsfacilliteter i undergrunden, dels ved at sprede dem rundt om i landet. Derved bliver de svære at ødelægge ved flyangreb. Desuden skræmmer erfaringen fra Irak-krigen, således at lysten til at invadere Iran og/eller Nordkorea er meget behersket.

En lille sejr har vi atomvåbenmodstandere haft derved, at det amerikanske senat i efteråret 2005 nedstemte ekstra bevillinger til Pentagons ønsker om videreudvikling af the Robust Nuclear Earth Penetrating, populært kaldet ”the Bunker Buster”.

Missile Defence

På dette område har der været stille i det forgangne år. Vi ved, at Thule-radaren nu er opgraderet og at missilaffyringsramper bliver bygget i Alaska.

Tjernobyl-jubilæet.

Den 26. april 2006 var det 20 år siden, at reaktor 4 på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine, sprang i luften. Jubilæet blev markeret ved flere møder, bl.a. ét, som vi var medindbydere til, i samarbejde med Pugwash DK og SGI, det Nordiske Buddistiske Kulturinstitut. Her bidrog vi også med 2 indlæg, dels ét ved Cæcilie om de sundhedsmæssige konsekvenser af ulykken, et uhyre omdiskuteret emne, og dermed svært at få overblik over, dels en gennemgang ved undertegnede af appeller om en fredelig løsning på konflikten mellem Iran og FN/EU/USA. Mødet var velbesøgt, om end annonceringen ikke var optimal. Tjernobyl-ulykken blev også grundigt behandlet i TV, bl.a. via en tema-aften på DR2, dels ved artikler i Ugeskriftet, hvor også Cæcilie fik held med at bringe et sammendrag af sin litteturgennemgang. Således bidrog vi på bedste vis med markering af jubilæet.




Forberedelserne til mødet i Kbh. 26.04. gav anledning til lidt tumult, fordi den fremtrædende kender af iranske politiske forhold, Ali Alfoneh, på forhånd havde meldt ud, at han ikke var modstander af atomvåben og desuden mente, at det var naturligt for et land, der havde magtambitioner, at søge at opnå dem,

PNND.

I foråret gjorde vi et fremstød overfor folketingsmedlemmerne for at få nogle af dem til at melde sig ind i PNND, Parliamentary Network for Nuclear Disarmament. Med hjælp fra Alyn Wyre, PNND Global Coordinator, blev der sendt informationsmateriale om PNND til medlemmerne af Udenrigspol. Nævn og Udenrigsudvalget. Alyn Wyre besøgte Kbh. 6.-8. marts hvor han havde møder med nogle få MF’ere. Efterflg. har 3 MF’er meldt sig ind, nemlig Jeppe Kofod (S, næstformand i UN), Svend Auken og Mogens Lykketoft. Alyn Wyre har for nylig sendt invitation til én dansk MF’er, til et seminar i Ottawa i september, men Jeppe Kofod måtte desværre melde afbud.

Det var også meningen, at vi skulle spørge de MF’ere, som havde sagt, at de godt ville have et møde med Alyn Wyre, men som ikke senere har meldt sig ind, om de evt. har glemt for at få dette gjort. Har Jacob gjort noget ved det?

Initiativer.

I juli måned sendte Niels og jeg et brev til det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsminister Per Stig Møller, og forsvarsordførerne for de forskellige parrtier for at gøre opmærksom på vores bekymring om, at USA har hemmelige planer om et angreb på Iran for at forhindre, at landet udvikler atomvåben. Vores kilde var en artikel i tidsskriftet The New Yorker 10. april. Indholdet i artiklen blev straks afvist af Det Hvide Hus som grundløst. På vores brev modtog vi for nylig et svar fra kontorchef Jesper Vahr i UM, hvor han begrunder hvorfor EU og FN’s sikkerhedsråd finder, at en hård kurs overfor Iran er nødvendig. Vi (Anton og jeg) havde jo møde med ham i januar 05 for at diskutere DK’s holdning til NPT-traktaten, som skulle genforhandles i maj 05. Fra UN fik vi også et brev fra sekretæren om, at brevet ville blive omdelt til medlemmerne.

Møder:

I oktober 05 var der for første gang i mange år igen et egentligt europæisk møde. Det havde Bjørn Hilt, vores europæiske Vice-præsident siden 2004 taget initiativ til sammen med franskmændene. I mødet deltog Cæcilie og jeg. Det var meget vellykket, synes jeg og en alt i alt god oplevelse. Ellers er der jo kun europæiske møder i forbindelse med verdenskongresserne hvert andet år, foruden de årlige dialogmøder, som jo kun har repræsentanter fra nogle lande.

Den 6. august i år blev Hiroshima-dagen igen markeret, denne gang ved et møde på Askov Højskole. Initiativtagerne var igen Pugwash DK og Fredsakademiet. Vi bidrog med et indlæg ved Cæcilie samt dækning af halvdelen af Maibritt Theorin’s rejseudgifter, svarende til 3.000 kr.

Afslutning:

Vi kan således se tilbage på et ganske aktivt år i DLMK. Nye initiativer er blevet taget, og nu gælder det om at holde fast i dem, f.eks. PNND. Desuden gælder det som altid om at gribe chancen, når den byder sig, f.eks. skrive et læserbrev til aviserne om et aktuelt, atomvåbenrelateret emne.


Povl Revsbech