Startsiden

Nyheder

Nyhedsbrevet

Bestyrelsesadresser

Links










Nyheder

Referat af Landsmøde 2013
Referat af landsmøde i DLMK 24.08.2013

Deltagere:
Anton Aggernæs (AA), Niels Dahm (ND),Klaus Arnung (KA), Povl Revsbech (PR), Willy Hanghøj-Petersen (WHP), stud. med. Alexandra Schou(AS), stud. med. Sarah Ndoni (SN).
Cæcilie Buhmann meldte afbud.

1) Valg af dirigent
Dirigent: AA

2) Vedtagelse af dagsorden
Dagsorden udarbejdet af AA godkendt.

3) Valg af referent
Referent: SN

4) Formandsberetning ved formand Niels Dahm.
Referat af formandsberetningen:
Der er 135 medlemmer i DLMK i år, herunder 2 medicinstuderende.
Følgende aktiviteter blev omtalt:
- 18. februar: Indlæg i Ugeskrift for læger m.h.p. at hverve nye medlemmer. Ingen nye medlemmer.
- Februar 2013: Der blev afsendt 30 hvervebreve vedlagt pjece fra ICAN med titlen ”Catastrophic Humanitarian Harm” til forskellige organisationer, politikere, fagforeninger og kendte personer. Der blev kun modtaget svar fra Radikal Ungdom og FOA som meldte tilbage, at de ville støtte ICAN.
- ICAN konference i Oslo 3.-4. Marts 2013. AS og SN var med som repræsentanter for DLMK. Konferencen blev betegnet som en stor succes med deltagelse af repræsentanter fra 129 regeringer, og der er planlagt en opfølgende konference i Mexico d. 14. Februar 2014.
- DLMK deltog, som en del af ICAN Danmark, i formuleringen af et brev til udenrigsminister Villy Søvndal. Brevet var en opfordring til at fremsætte krav om en forbudstraktat mod kernevåben ved en nedrustningskonference i Geneve d. 24.4-3.5 2013, kaldet NPT PREPCOM. I et svar fra nedrustningsambassadør Uffe Balslev skrev han, at udenrigsministeren havde set brevet og at NGO’ers synspunkter blev taget alvorligt, men at Danmark ikke støtter indkaldelse til forhandlinger om en folkeretslig bindende traktat mod kernevåben, da den danske regering og Danmarks allierede i Nato ikke tror på, at en sådan løsning vil kunne engagere de lande, som besidder atomvåben.
Denne udmelding er umiddelbart i strid med Danmarks medforfatterskab og underskrivning af FN resolutionen
” Joint Statement in the humanitarian dimension of nuclear disarmament” fra 2012, samt Danmarks tilslutning til dette års ”Joint Statement of the humanitarian impact of nuclear weapons”.
- 3. April 2013: Møde om en arktisk atomvåbenfri zone, afholdt af Pugwash på Christiansborg. Deltagelse af arktisk ambassadør fra udenrigsministeriet Klavs Holm, samt repræsentanter fra flg. ambassader: Canada, Finland, Rusland, Norge, Sverige og Island, folketingsmedlemmer Marie Krarup, DF, og Zenia Stampe, R. Af NGO’er deltog udover Pugwash også Parlamentarians for Nuclear Non-Proliferation and Disarmament (PNND) og AA, AS og SN fra DLMK.

5) Beretning fra International Councillor, Alexandra Schou
- Beretning fra IPPNW-delegation til Teheran i November 2012.
En delegation bestående af AS, Gunnar Westberg, Erik Wareborn (SLMK) og øvrige affilierede fra IPPNW fra Rusland, Tyskland og Norge blev inviteret af Teheran Peace Museum og Physicians for Social Responsibility i Iran. Delegationen havde flere møder med udenrigsministeriet, de skandinaviske ambassader og et universitet hvor de oplyste om de humanitære konsekvenser ved brug af kernevåben. Derudover var delegationen bekymret over følgerne af de økonomiske sanktioner som landet er underlagt. På et besøg på et iransk hospital kunne delegationen selv konstatere, at hospitalet var løbet tør for helt basale fornødenheder som inhalationsmedicin, som bl.a. bruges meget af ofrene for kemiske våben.
- ICAN konference, Marts 2013
Konferencens mål var at vække et nyt engagement i anti-kernevåbensagen, ved at fokusere på de humanitære konsekvenser af fremstilling, vedligeholdelse og brug af kernevåben.
Udenrigsministeriet havde valgt at repræsentere Danmark med tre eksperter fra beredskabsstyrelsen, som ikke kendte til beredskabets respons i tilfælde af et atomvåbenangreb på Danmark eller omkringliggende lande og som heller ikke rapporterede til udenrigsministeriet.



- Møder med folketingets formand, Mogens Lykketoft i April 2013:
Under møderne med AS og den internationale koordinator og stifter af PNND, Alyn Ware, blev der blandt andet talt om ICAN bevægelsen og de humanitære konsekvenser af atomvåben, som Lykketoft var meget velinformeret om.
Mogens Lykketoft er, sammen med bl.a. Holger K. Nielsen og Margrete Vestager, medlem af PNND.
- Møde med Dansk Røde Kors og andre NGOer, Juni 2013
Internationale Røde Kors arbejder selvstændigt for nuklear nedrustning indenfor deres grundprincip om politisk neutralitet. De er derfor ikke medlem af ICAN, men ICAN bruger deres rapporter i ICANs arbejde.
Under mødet blev bl.a. udenrigsministeriets standpunkt fremlagt ved nedrustningsambassadør Uffe Balslev og de juridiske aspekter af humanitær folkeret ved en jurist fra Røde Kors.
- Ang. gave fra skoleelever i Hiroshima til statsministeren:
Efter gentagne henvendelser til statsministerens pressesekretær, lykkedes det desværre ikke at aflevere papirstranerne personligt. De blev afleveret til pressesekretæren i starten af august måned.
- Planlagte aktiviteter for det kommende år:
- ICAN kongres i Mexico d. 14. Februar 2014.
- 21. IPPNW Verdenskongres i Kazakhstan (dato uvist).

6) Beretning fra studenterrepræsentant, Alexandra Schou, suppleret af Sarah Ndoni
- Action weekend, oktober 2013
IPPNW studerende mødtes i Oktober i København for at lære om kampagne strategi og eksplorere mulighederne for et mere effektivt samarbejde. Mødet resulterede bl.a. i stiftelsen af Øresundsgruppen som er et samarbejde mellem medicinstuderende i København og Malmø.
- ICAN Civil Society forum, Oslo, Marts 2013
SN beretter om en stærk opbakning, med deltagere fra mange forskellige NGO’er. Blandt prominente foredragsholdere kan nævnes: Martin Sheen, anti-kernevåben aktivist og prisvindende skuespiller; Terumi Tanaka, Hr Tanaka overlevede bombningen af Hiroshima; Karipbek Kuyukov, formand for The Atom Project og offer for atomprøvesprængninger, Kazakhstan; John Dear, Jesuit præst og anerkendt freds-aktivist; Gry Larsen, Norsk statssekretær; Ward Wilson, forfatter til Five Myths about Nuclear Weapons.

7) Regnskab for 2012
- Underskuddet for i år blev på -22.142, 24 kr. Samlede udgifter beløb sig på 66.665,02 kr, imod de budgetterede 80.000 kr. Revisorens kommentar til regnskabet var, at årets underskud er mindre end budgetteret, pga lave rejseudgifter.
- Den årlige udgift til Nyhedsbrevet er 39.790,21 kr. Det bemærkes at udgifterne, trods ændring af forsendelsen, ikke er faldet siden sidste år.

8) Budget for 2013/2014
- Forventet indtægt: 41.550 kr. Forventet udgift: 62.500 kr, herunder udgifter til udenlandske møder på 25.000 kr. Kontingentet fastholdes på det nuværende beløb.
- Udgifter til Nyhedsbrev er sat til 28.000 kr.

9) Valg af kasserer og to revisorer
Kasserer: Niels Dahm
Revisorer: Anton Aggernæs og Bent Pedersen

10) Valg af formand og International Councillor
Formand: Niels Dahm
International Councillor: Alexandra Schou

11) Valg af koordinationsudvalg og fordeling af arbejdsopgaver, herunder kontakt til nyhedsbrevet
- Koordinationsudvalg består af fremmødte( Sarah Ndoni nyvalgt).
- KA tager sig af kontakten til Nyhedsbrevet, samt korrekturlæsning ved behov.
- SN vælges som studenterrepræsentant.

12) Eventuelt
- Der diskuteres muligheden for at søge støtte til financiering til deltagelse i ICAN konferencen i Mexico, evt ved udsendelse af breve til medlemmerne.
- ND foreslår at DLMK ansøger om en kronik i Ugeskrift for Læger, som beskriver ICAN og den internationale tilslutning hertil, mhp at hverve nye medlemmer. AS tilbyder at sende en tilsvarende udenlandsk kronik til KA, der kan bruges som inspiration.

Mødet sluttede kl 17, efter 3 timers diskussion.