Startsiden

Nyheder

Nyhedsbrevet

Bestyrelsesadresser

Links










Nyheder

Kronik til Ugeskrift for Læger indsendt marts 2014.
Om kernevåben - og forebyggelse mod disses anvendelse.

To store trusler deler menneskeheden kollektivt: Klimaforandringerne og risikoen for anvendelse af kernevåben. Hvad klimaforandringerne angår ”taler alle om dem, men ingen gør noget ved det”. Man bekymrer sig for det, der er nært. Kernevåbentruslens nærhedsprincip er forsvundet efter Den Kolde Krigs ophør. Men der er globalt set en stigende erkendelse af, at kernevåbnenes katastrofale humanitære konsekvenser er uacceptable, at risiko for anvendelse af dem er absolut mulig, så længe de eksisterer, og at den eneste garanti for, at de ikke bliver brugt, er en total afskaffelse, dvs. en traktat om forbud mod kernevåben.

Kernevåbnet udvikledes i USA fra 1942 i Manhattan-projektet og i juli 1945 testedes våbnet. 6. aug. 1945 detoneredes et 13 kiloton kernevåben over Hiroshima. 140.000 mennesker døde straks og i løbet af de flg. måneder. 9. aug. detoneredes et 15 kiloton kernevåben over Nagasaki. 70.000 døde straks, og efterfølgende er tusindvis døde og syge helt op til vore dage.

Efterhånden får flere lande kernevåben, Sovjetunuonen i 1949 (bl.a. det kraftigste nogensinde på 56 megaton sv.t. 56 mio tons trotyl). England 1953, Frankrig 1960, Kina 1964, Indien 1974, Israel i 80-erne, Pakistan 1998, Nordkorea 2000. I 1968 underskrives Ikke-spredningstraktaten (NPT) af næsten alle stater, hvor kernevåbenstaterne ifølge § VI forpligter sig til nedrustning til 0.

De godt 2.000 prøvesprængninger har medført hundredevis af dødsfald og sygdomme grundet det radioaktive nedfald.

Afskaffelse af kernevåben er en tvingende humanitær nødvendighed. Enhver brug af kernevåben vil have katastrofale konsekvenser. Intet effektivt menneskeligt svar vil være muligt, og virkningen af radioaktiv stråling vil betyde lidelse og død mange år efter den initiale eksplosion.

Selv hvis et kernevåben aldrig igen detoneres over en by, er der intolerable virknin- ger af produktion, testning og deponering af nukleare arsenaler. Også denne humanitære skadevirkning må motivere bestræbelserne for at ulovliggøre kernevåbnene.

Kernevåben udgør en direkte og konstant trussel mod mennesker overalt; langt fra at skabe fred skaber de frygt og mistro mellem nationer, og de har ingen legitim militær eller strategisk nytteværdi. Der har været snesevis af dokumenterede nærulykker med kernevåben grundet fejlbetjening eller uheld.

Tusindvis af kernevåben er demonteret siden slutningen af den kolde krig. Men nationer hælder stadig til den misvisende ide om ”nuklear afstraffelse”, når det er indlysende, at kernevåben kun skaber national og global usikkerhed. Om kernevåbenarsenalets størrelse oplyser Fredsforskningsinstitutet SIPRI sommeren 2013 tallet 17.292.

Så længe noget land har disse våben, vil andre også have dem. Med mindre vi afskaffer dem, vil de efter al sandsynlighed blive brugt igen, enten forsætligt eller ved uheld. Enhver brug af kernevåben krænker international humanitær lov, fordi de vilkårligt dræber civile og forårsager langvarig skade på miljøet.

Kernevåben har kapacitet til at kunne destruere alle livsformer på jorden.
Detonationen af bare 0,1 % af det globale arsenal vil forårsage kollaps af landbruget og udbredt hungersnød forårsaget af, at smog, røg og støv i atmosfæren nedsætter temperaturen globalt. Hertil kommer den radioaktive forurening af jorden. En kernevåbenkrig af større omfang vil true menneskehedens overlevelse.



Kernevåbenprogrammerne beslaglægger offentlig kapital til brug for sundhedsvæsenet, uddannelser, katastrofeberedskab og andre vitale serviceområder.

De kernevåbenbesiddende lande bruger omkring 105 mia. USD årligt til vedligeholdelse og modernisering af deres kernevåbenarsenaler. Kerenvåbenmagterne fortsætter med at investere enorme pengesummer i deres kernevåbenkapacitet. Kapital beregnet til nedrustning er minimal til sammenligning,
FN’s budget for afskaffelse af kernevåben er til sammenligning på bare 10 mio. USD.

Ved Preparation Committee mødet under NPT i april 2013 fremlagde Sydafrika på 80 staters vegne et Joint Statement om kernevåbnenes katastrofale virkninger. Danmark var medunderskriver. Ved et High Level Meeting i september 2013 i FN Generalforsamlingen om samme emne udtrykker flertallet af stater, heriblandt Danmark, deres bekymring over kernevåbnenes katastrofale potentiale.

Ved FN’s Generalforsamling i New York 21. okt. 2013 fremlægges på vegne af 128 stater, inclusive Danmark, et fællesdokument om de humanitære konsekvenser af brug af kernevåben. Ifølge ICAN Newsletter fra december 2013 går 75% af verdens lande ind for en forbudstraktat mod kernevåben, en Nuclear Weapons Convention (NWC), men Danmark går imod denne.

Det forekommer dobbeltmoralsk, at Danmark i de nævnte Joint Statements er med i udtalelser, der er en hårsbredde fra tilslutning til en NWC, men i realiteten ikke stemmer for en såden af hensyn til vore NATO allierede.
De kernevåbenbesiddende lande ønsker ikke forhandlinger om en NWC, men kun at arbejde for stramninger af Ikke-spredningstraktaten (NPT) ved en ”step-by-step”
taktik.

I Oslo afholdtes i marts 2013 et internationalt møde på et højt ekspertniveau om kernevåbnenes humanitære konsekvenser med deltagelse af 129 stater. Mødet blev en succes, og Mexico har inviteret til et lignende møde i februar 2014.

2007 grundlægges i Wien på foranledning af Internationale Læger til Forebyggelse af Kernevåbenkrig (IPPNW) ICAN kampagnen, ICAN betyder International Campaign to Abolish Nuclear Weapons. Den appellerer til umiddelbar påbegyndelse af internationale forhandlinger om en bindende traktat, der forbyder besiddelse af og anvendelse af kernevåben, en Nuclear Weapons Convention. ICAN kampagnen vokser hurtigt, har i december 2013 350 organisationer i 90 lande tilsluttet. Danske Læger Mod Kernevåben tilsluttede sig i 2012 denne kampagne. Vi har i forbindelse med nedrustningskonferencer under NPT og møder i FN’s generalforsamlinger henstillet til vore politikere at arbejde for en NWC og i andre sammenhænge kontaktet vore politikere.

Det er staternes politikere, der tilsammen beslutter vedtagelsen af en NWC. Men hertil må skabes et folkeligt pres. En faggruppe som læger har forudsætninger for at presse på med deres indsigt i kernevåbnenes katastrofale potentiale. Og for læger er jo netop forebyggelse en hjertesag. Danske Læger Mod Kernevåben har siden 1982 arbejdet for oplysning om kernevåben og påvirkning af vore politikere. Ved at tilslutte Jer DLMK så vi bliver flere – og stærkere - kan I være med til at stille krav til vore politikere om at tilslutte sig arbejdet mod kernevåben. Om nærmere oplysninger se www.dlmk.dk.


Niels Dahm, formand Danske Læger Mod Kernevåben.