Startsiden

Nyheder

Nyhedsbrevet

Bestyrelsesadresser

Links










Nyheder

I skyggen af atombomben
I skyggen af atombomben

Selv en mindre, konventionel krig mellem Indien og Pakistan kan udløse et massivt atomangreb, advarer den indiske fysiker og fredsaktivist M. V. Ramana

Nogle siger, at konflikten mellem Indien og Pakistan er verdens ældste igangværende konflikt. Siden 1947 har de to lande tre gange ligget i krig om den omstridte Kashmir-region. Ved grænsen mellem den indiske og pakistanske del af Kashmir står omkring en million soldater opmarcheret. Det kommer næsten dagligt til konfrontationer, og faren for en reel krig hænger konstant i luften.

Da den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, for nylig rejste til regionen for at mødes med den indiske premierminister, Atal Bihari Vajpayee, og den pakistanske præsident, Pervez Musharraf, kunne han dog vende hjem med godt nyt: Båden Indien og Pakistan havde lovet at dæmpe krigsretorikken.


Men den mere end 50 år gamle konflikt lader sig ikke udviske, fordi en amerikansk forsvarsminister kommer forbi. Krigstruslen i Kashmir er konstant overhængende, og den forstærkes kun af, at både Indien og Pakistan er atommagter.

Det merer den indiske fysiker M. V. Ramana fra Program on Science and Global Security på Princeton University. Han er et af de stiftende medlemmer af Indian Coalition for Nuclear Disarmament and Peace - en indisk paraplyorganisation for fredsbevægelser.

- Det ser ud til, at spændingerne mindskes i Kashmir i øjeblikket. Og jeg håber selvfølgelig, at man er på vej ind i en positiv udvikling. Men bare ét nyt angreb vil være nok til at vende situationen igen, for der er en underliggende krise, som man stadig ikke har løst, siger M. V. Ramana.

Terrorister på lur
Ramana er specielt bekymret, fordi Pervez Musharraf tilsynelandende ikke har styr på de mange terroristgrupper i Pakistan, som forsøger at angribe ind over den indiske grænse til Pakistan.

- Hvis det bare var en konflikt mellem det indiske og pakistanske militær, ville man kunne holde situationen under kontrol. Men konflikten i Kashmir er på mange måder paralel til Israel, hvor palæstinenserne heller ikke har kontrol over de yderligtgående grupperinger, som iværksætter selvmordsbomber, siger M. V. Ramana.

- Musharraf har blandt andet af USA fået at vide, at han skulle slå hårdt ned på terroristgrupperne. Det har han forsøgt, men i mange tilfælde har det betydet, at der er blevet dannet nye grupper. Derfor står Musharraf nu i den situation, at han har fået terroristerne som modstandere. Mange af disse grupper er parate til at gå til angreb i Kashmir - vel vidende, at det kan ødelæge forholdet mellem Indien og Pakistan. Nogle af dem ønsker ligefrem at få en krig, fordi de så kan skabe forvirring og komme tættere på deres mål om at gøre Kashmir til et islamisk område.

Da Ronald Rumsfeld var i Indien og Pakistan, udtalte han, at han havde set indikationer på, at der var al-Qaida-terrorister i Kashmir. Det vil Ramana dog ikke bekræfte.

- Jeg har ingen oplysninger om, at der skulle være al-Qaida-folk i området. Men der er under alle omstændigheder tale om forskellige islamiske militante grupper, siger han.




Frygten for bomben
Når Ramana fokuserer så meget på terroristgrupperne, skyldes det, at han ser dem som en udløsende faktor for en anden og større trussel i området: En atomkrig. Både Indien og Pakistan har udviklet atomvåben siden 1960'erne, og i dag har deres produktion nået et omfang og niveau, der gør dem i stand til at ødelægge både hinanden og det meste af Sydøstasien.

- Jeg kunne forestille mig en konflikt, hvor en terroristgruppe angreb ind over den indiske grænse til Kashmir. Det ville udløse en mindre, lokal krig med konventionelle våben, som hurtigt kunne udvikle sig til en fuldbyrdet atomkrig. Den situation må vi for alt i verden undgå, understreger M. V. Ramana.

- Godt nok ser det ikke ud til, at Indien og Pakistan har kørt deres atomvåben i stilling, i hvert fald ikke ifølge de officielle oplysninger, som er tilgængelige. Men vi ved også, at Indien i tilfælde af en pludselig opstået krigssituation er i stand til at montere deres atomvåben i løbet af få dage, siger han.

USA klar til angreb
USA spiller en meget dobbelttydig rolle i spørgsmålet om atomvåben, mener Ramana.

Landet indgik i foråret en aftale med Rusland om at skrotte en del af det langtrækkende atomarsenal. Men på den anden side fremgår det af hemmelige dokumenter fra USA's seneste atomprogram (Nuclear Posture Review, DLMK's kommentar), at man samtidig forsøger at ekspandere atomvåbenenes rolle på andre områder. Blandt andet har Bush-administrationen beordret Pentagon til at udarbejde planer for mulige atomangreb på mindst syv lande: Rusland, Iran, Irak, Nordkorea, Kina, Libyen og Syrien.

- Den amerikanske plan om at ekspandere brugen af atomvåben kan meget nemt komme til at fungere som et forbillede for Indien og Pakistan. For de to lande har altid kigget på USA og Rusland, når de skulle hente motivationen, teknologien og de strategiske argumenter for at udvikle atomvåben. Nu ser de, at USA er parat til at bruge atomvåben i kampen mod terrorisme - og endda over for u-lande. Og derfor er der ikke langt til, at Indien og Pakistan selv kan finde på at trykke på knappen i deres egen konflikt, siger M. V. Ramana.

- På trods af den flotte retorik omkring nedrustningsaftalen mellem Bush og Putin har USA og Rusland stadig tusinder af atomvåben kørt i stilling - og mange af dem endda i højeste beredskab. Så hvis USA virkelig ønsker at mindske spændingerne i Indien-Pakistan-krisen og vil forhindre landene i at køre deres atomvåben i stilling, bør USA også gå foran som et godt eksempel og afmontere deres egne missiler, pointerer han.

Interview ved journalist Anne Westh. Trykt i Kristeligt Dagblad, 24.06.02.

Kommentar
På IPPNW kampagneliste og hjemmeside fremhæves Ramana's analyse af den sprængfarlige situation og hans beregninger af, hvad en udveksling af atombomber mellem Indien og Pakistan vil betyde af dødsfald i begge lande.