Startsiden

Nyheder

Nyhedsbrevet

Bestyrelsesadresser

Links










Nyheder

De uforudsigelige fjenders tid.
Af Kim Andersen, Folketingsmedlem for Venstre og medlem af Forsvarsudvalget.


Skal Danmark deltage i samarbejdet om missilskjoldet, anført af USA, eller ej? Det er et spørgsmål, som ofte bliver diskuteret for tiden. Vi lever i en usikker tid, hvor flere ikke-demokratiske stater og internationale terrororganisationer opbygger kapacitet til produktion af masseødelæggelsesvåben og såkaldte ballistiske missiler.

De nye aktører, som gør sig bemærket i et sikkerhedspolitisk perspektiv, er kendetegnet ved en uforudsigelig adfærd. Angrebet på World Trade Center i 2001 er et billede på den uforudsigelige verden, vi i dag lever i. Hvem havde troet en sådan handling mulig? Jeg mener på den baggrund, at den danske regering og det grønlandske hjemmestyre i et samarbejde må forholde sig til denne virkelighed.

I forbindelse med en sikkerhedspolitisk diskussion kan man sørge sig selv om, hvorvidt Danmark er i en udsat position med hensyn til angreb fra fjendtlige stater og/eller stater, der samarbejder med og huser terrororganisationer. P.t. foreligger der ikke nogen reel fare, men vores sydeuropæiske allierede er allerede inden for rækkevidde i tilfælde af et missilangreb fra eksempelvis Mellemøsten.

Som sagt er udviklingen uforudsigelig, og inden for nogle år vil missiler angiveligt også kunne nå Danmark. Jeg mener, vi må tage denne latente trussel alvorligt. Vi kan ikke varetage vores egen sikkerhed på egen hånd i tilfælde af et missilangreb. Derfor er et internationalt samarbejde en nødvendighed. Og det er her, at planerne om et missilskjold kommer ind i billedet.

Nogle vil sikkert mene, at der er andre måder at imødegå den nye trussel på end ved etableringen af et missilskjold. Det er der givetvis også, men jeg mener, at der er vigtigt at kombinere de forskellige forsvarsstrategier. Det er selvfølgelig vigtigt at benytte sig af de politiske instrumenter. Der eksisterer forskellige aftaler om nedrustning og diverse ikke-spredningsaftaler. Men for de ballistiske missiler er der netop ingen aftale.

Under den kolde krig benyttede parterne sig af afskrækkelsesstrategier, hvor man holdt hinanden i skak på baggrund af frygten for en gensidig udslettelse. Men med de nye aktører på banen holder en sådan strategi ikke. De er villige til at løbe en større risiko end parterne under den kolde krig og rent faktisk anvende de masseødelæggelsesvåben, som de måtte være i besiddelse af. Derfor er det nødvendigt at gribe til forsvarsmæssige instrumenter som missilskjoldet. Missilskjoldet er en defensiv foranstaltning, der har til formål at tilintetgøre ballistiske missiler, inden de når deres mål. Ballistiske missiler følger en ballistisk bane fra affyring til nedslag, som er kendetegnet ved at være blød, buet og rund. De ballistiske missiler kategoriseres efter deres rækkevidde, hvor de langtrækkende missiler også kaldes interkontinentale missiler. Det er især denne type af missiler, som missilskjoldet skal forebygge angreb fra. Der er altså ikke tale om et offensivt våben, der vil kunne medføre en øget optrapning – et argument, som nogle kritikere ellers ynder at fremføre mod missilforsvaret. Man kan tværtimod argumentere for, at missilskjoldet vil føre til nedtrapning, for hvad er formålet med at anskaffe sig og bruge missiler og masseødelæggelsesvåben, når disse alligevel ikke vil ramme deres mål, fordi de forinden vil blive destrueret af et missilskjold? Der kan i de ballistiske missiler placeres masseødelæggelsesvåben i sprænghovederne i form af atomvåben, kemiske og biologiske våben. Et missil er et hurtigt våben med en kort varslingstid – og når et missil én gang er fyret af, er det uigenkaldeligt. Et missilforsvar vil kunne forhindre katastrofer ved at tilintetgøre fjendtlige missiler, inden de når deres mål – og med den nye verdensorden er der efter min mening et åbenlyst behov for en sådan foranstaltning.




Beslutningen om at lade Thule-radaren på Grønland opgradere, for at den dermed kan indgå i et missilforsvar, skal selvfølgelig tages i samråd med det grønlandske hjemmestyre. Hjemmestyret er blevet konsulteret, hver gang USA har henvendt sig til Danmark for at diskutere projektet omkring et kommende missilskjold. Det grønlandske hjemmestyre skal også i fremtiden inddrages i beslutningerne. I den forbindelse kan det komme på tale, at regeringen og Grønlands Hjemmestyre skal samarbejde om en modernisering af Forsvarsaftalen fra 1951, så missilskjoldsplanerne ville kunne lade sig realisere.

Engang var masseødelæggelsesvåben blot et politisk våben, men med de nye staters og terrororganisationers erhvervelse af våbnene udgør de pludselig en reel trussel for verdensfreden – og det må vi tage alvorligt. Derfor er jeg positiv over for, at Danmark skal deltage i et internationalt samarbejde om et missilforsvar.

Læserbrev i Kristeligt Dagblad 08.05.03.