Startsiden

Nyheder

Nyhedsbrevet

Bestyrelsesadresser

Links










Nyheder

Færre ofre for landminer
Ny årsrapport fra ICBL (Den Internationale Kampagne for et Forbud mod Landminer).


Den globale kamp mod landminer gør fremskridt. Brugen af landminer er på verdensplan faldet med 30% i løbet af det seneste år, hvor også antallet af ofre for de dræbende eller lemlæstende miner er faldende. Det fremgår af ICBL’s nye årsrapport, som blev offentliggjort 9.9.03.

Inden for det seneste år har yderligere 10 lande tiltrådt den 6 år gamle, verdensomspændende traktat (også kaldet Ottawa-traktaten) mod miner, som forbyder fremstilling, salg og brug af anti-personel-miner. Dermed er der i alt 136 lande, som har tiltrådt forbudet mod brug af miner. I alt er 148 lande mod brugen af de lemlæstende miner, når man tæller de 12 lande med, som har underskrevet, men endnu ikke ratificeret traktaten. Dog står bl.a. USA, Kina og Rusland stadigvæk udenfor traktaten, selv om de er storproducenter af miner.




”Vi kan bruge rapporten til at dokumentere, at landminer stadig er et stort og presserende problem, der forhindrer bæredygtig udvikling i mange lande”, siger Steven Olejas, Folkekirkens Nødhjælps koordinationer vedr. minerydningsprogrammer. Han henviser til, at landminer ud over at dræbe og lemlæste mennesker også forhindrer adgang til skoler, frugtbar jord, og vand i lande, hvor der stadig ligger mange ueksploderede landminer og lurer.


Forkortet artikel af Journalist Adam Rieper, Kristeligt Dagblad, 10.09.03