Startsiden

Nyheder

Nyhedsbrevet

Bestyrelsesadresser

Links










Nyheder

Frankrig vil tillade præventive atomangreb
Frankrigs stolthed og ultimative våben, atomslagstyrken – La force de frappe - skal i fremtiden kunne bruges til præventive angreb på ”slyngelstater” og ikke udelukkende som en altødelæggende gengældelse i tilfælde af et angreb på Frankrig.

Avisen Libération citerer højtstående militære kilder for, at præsident Jacques Chirac allerede i begyndelsen af året har besluttet sig for at slå ind på sammen kurs som både USA og Rusland, der i deres doktriner ikke udelukker præventive atomangreb.

Daværende præsident Charles de Gaulle besluttede at udvikle franske atomvåben i 1960, og fire år efter var Frankrig i stand til at besvare ethvert angreb på sit territorium med atomvåben. Ifølge generalen var det den svages afskrækkelsesvåben mod den stærke. Ved et sovjetisk angreb på Frankrig ville de franske styrker sende de første atommissiler som en advarsel om, at truslen var reel, og at byer som Moskva ville blive udraderet, hvis fremmarchen fortsatte.

Efter Murens fald har doktrinen overlevet sig selv. Fremover skal de franske a-våben ikke kun rettes mod andre atommagter, men også mod terroristnationer, der er i stand til at sende kemiske eller biologiske angreb mod Frankrig.

Chrirac: Mere fleksibel
Allerede i 2001 anmodede Chrirac militæret om at gøre atomslagstyrken mere fleksibel, så afskrækkelsen virkede troværdig, uanset hvorfra på kloden truslen kommer. Frankrig har derfor udviklet nye missiler med nye former for sprænghoveder.

Særligt omstridte er mini-atomvåben, som Frankrig menes at være i færd med at udvikle. De vil være i stand til at knuse en armeret bunker uden at anrette større skader på omgivelserne. Modstanderne frygter, at mini-bomberne kan gøre atomvåben acceptable i en krig og samtidig sætte gang i et nyt våbenkapløb.




De nuværende franske atomvåben kan i dag affyres fra fire atom-ubåde, hvoraf een altid er i tjeneste på verdenshavene, samt fra Mirage 2000 N-fly og Super-Etendard-krigsfly. Styrken er derfor allerede mere fleksibel end tidligere, da Frankrig satsede næsten udelukkende på langtrækkende missiler.

10 pct. af budgettet
Atomstyrken koster ca. 10 procent af det samlede forsvarsbudget på godt 32 milliader euro (knap 240 mia. kr.) og 20 pct. af budgettet for våbenindkøb. Omkostningen er ikke umiddelbar populær blandt franske militærfolk, der hellere så flere penge afsat til transportfly for at sende soldater til Afghanistan, fregatter til at overvåge havene og kampvogne til at kontrollere udviklingen i flere sårbare afrikanske lande.

Heller ikke oppositionen hylder moderniseringen. Paul Quilés, forsvarsordfører for socialistpartiet, vil under en debat i november foreslå, at man skrotter flere nye udviklingsprogrammer for atomvåben og overfører 500 millioner euro fra atomkontoen til andre forsvarsopgaver. Til Libération siger han, at Frankrig i stedet bør satse mere på forskning indenfor rumvåben, hvor USA bruger 20 gange flere penge end de europæiske lande tilsammen.


Jørgen Ullerup, Jyllands-Posten 28.10.03