Startsiden

Nyheder

Nyhedsbrevet

Bestyrelsesadresser

Links










Nyheder

USA gør klar til Missilskjoldet i Alaska
Første missil klar i USA's raketskjold

Første missil i USA's raketskjold er blevet installeret i Alaska. Thule-radaren i Grønland skal også indgå i raketskjoldet.

Det 17 meter lange tretrins-missil blev sænket ned i en af seks siloer i Fort Greely, som ligger omkring 130 kilometer sydøst for Fairbanks.



Den første raket i det amerikanske missilforsvar sænkes på plads i sin silo på raketbasen Fort Greely 22. juli 2004
© US Department of Defense


Yderligere fem missiler vil blive anbragt i siloerne inden årets udgang. Hertil kommer yderligere fire på Vandenberg-flybasen i Californien.




Missilerne skal neutralisere eventuelt indkommende raketter. Raketskjoldet er et hovedelement i præsident George W. Bushs nationale sikkerhedspolitik.

Demokrater fra oppositionen har kritiseret Bush for at bruge milliarder af dollar på projektet uden at vide, om skjoldet virker.

Kritikerne indvender også, at raketskjoldet skal imødegå en trussel fra Den Kolde Krigs æra, som ikke længere er overhængende. Nu er risikoen for international terror langt mere akut.

Det er amerikanernes hensigt, at Thule-radaren i Grønland på længere sigt skal indgå i raketskjoldet.





Fra DR's hjemmeside 23.07.04.